Min gudmor fyldte 70 sidste år. Hun havde sagt mange gange, at hun ikke ønskede sig noget, men jeg vidste, at hun gerne ville have en god flaske champagne. Hun har drukket champagne hele sit liv. Hun har endda en lille forkærlighed for blanc de blancs fra Côte des Blancs, hvor hun har været på besøg i 70’erne. Spørgsmålet var ikke, om hun skulle have en champagne. Spørgsmålet var, hvilken.
Det er det, en gaveflaske gerne skal kunne. Den skal sige noget specifikt. Den almindelige standardflaske fra et stort hus, den hvide etikette med det velkendte navn, fungerer fint som vært-gave eller som lille markering. Den siger pænt og fortjent: tak. Men når flasken skal stå for noget mere, en stor fødselsdag, en stor bestået eksamen, en stor afsked, så fortæller den standardflasken ikke nok.
Det er her, det er værd at lære lidt mere om, hvad der findes ud over de fem-seks store huse. Champagne er en lille region, men der findes omkring 16.000 dyrkere og omkring 350 huse. De fleste af dyrkerne sælger deres druer til husene, men en stigende andel laver deres egen vin. Det er, hvad branchen kalder grower-champagne, og det er, hvor de fleste af de spændende flasker findes lige nu.
Lad mig nævne nogle, der fungerer godt som gaver. Vouette et Sorbée er en biodynamisk producent i Aube, der laver champagner med en næsten vinøs karakter. Larmandier-Bernier i Vertus laver nogle af de mest mineralske blanc de blancs, jeg kender. Egly-Ouriet i Ambonnay er kendt for sin pinot noir-baserede stil, der har en næsten burgunderagtig dybde. Selosse i Avize laver et helt univers for sig selv, lidt eksperimentelt, lidt oxidativt, ikke for alle, men for den, der er nysgerrig, er det åbenbaringer. Pierre Péters laver klassiske blanc de blancs af stor finesse. Bérêche et Fils i Ludes laver vin med en kølig præcision.
Det kan virke som en uoverskuelig liste, og det er den også, hvis man bare står i en butik. Men de fleste seriøse forhandlere kategoriserer deres champagner efter stil, region og producenttype, og man kan besøge Bottle Hero og se, hvilke producenter, der er på lager. Det er en hurtigere vej end at gå rundt i en fysisk butik og prøve at læse alle etiketter.
Hvordan vælger man så? Det vigtigste spørgsmål er, hvad modtageren kan lide. Hvis hun drikker mest hvidvin, og særligt burgund eller Sancerre, så vil hun sandsynligvis kunne lide en blanc de blancs. Hvis han drikker mest rødvin, fyldige italienere eller Bordeaux, så vil en blanc de noirs eller en pinot noir-domineret champagne ofte ramme mere rigtigt. Hvis modtageren har en sød tand, men ikke vil have noget overpoler-sødt, så er en rosé eller en demi-sec et sikkert valg.
Vintage eller non-vintage er et andet spørgsmål. Vintage signalerer mere alvor, hvilket både er en fordel og en ulempe. En vintage-champagne fra et godt år har lagret længe og udviklet kompleksitet, men den kan også være vanskelig at få den fulde oplevelse af, hvis modtageren ikke er vant til den slags vine. Til en, der har drukket champagne hele sit liv, er en vintage 2012 eller 2013 noget særligt. Til en, der er nyere i forhold, er en god non-vintage fra en grower ofte et mere generøst valg.
For dem, der vil forstå appellationen ordentligt, har regionens brancheorganisation Comité Champagne en grundig hjemmeside, hvor man kan læse om de tilladte druer, om de geografiske underklassifikationer, om producenttyperne. Det er en officiel kilde og en god måde at lære at læse en etikette.
Et praktisk råd om indpakning. Champagnen skal være kold, når man giver den, hvis modtageren skal drikke den samme aften. Hvis det er en gave, der skal lægges hen, er det helt fint, at den er stuetemperatur. Men hvis det er en flaske, der står på bordet til en middag senere, så pak den i en isolerende pose eller en gavebjørn med kølelement. Det er en lille gestus, der signalerer, at man har tænkt over, hvordan vinen skal serveres.
Etiketten er en del af gaven. Vælg producenter, hvor etiketten er smuk eller karakterfuld. Det er, undskyld det overfladiske, en del af oplevelsen. En flaske fra et lille hus med en håndtegnet etikette er ofte mere bevægende at modtage end en flaske fra et stort hus med en industriel etikette. Det handler ikke om snobberi, det handler om, at modtageren mærker, at der er valgt med omtanke.
Med min gudmor endte det med en flaske 2014 fra Larmandier-Bernier i Vertus, en blanc de blancs med en finesse, der passede til hende. Hun åbnede den ikke samme aften. Hun gemte den til julemiddagen i december, hvor hun lukkede øjnene, da hun smagte. Hun sagde, at den smagte af det sted, hun havde været på besøg i 1972. Det var den bedste anmeldelse, jeg har fået på en flaske, jeg har givet væk.
Det er det, en god gaveflaske kan. Den siger noget, som man ikke kan sige på en kort tekst på et lykønskningskort. Den giver en oplevelse, der hører hjemme i tid og rum, og som modtageren kan vælge at åbne, når øjeblikket føles rigtigt. Det er en gave, der respekterer den, man giver den til.
